Copyright infringement

Danmarks online helse og skønhedsbutik siden 1999

A-vitamin

A-vitamin

Vitamin A er en af de mest almindelige vitamintyper, som din krop skal bruge for at kunne fungere, og her hos os finder du et stort udvalg af kosttilskud og produkter med A-vitamin. Kender du din krop og de krav, du stiller til den gode ernæring? I så fald kan et naturligt kosttilskud med A-vitamin måske være noget for dig. A-vitamin støtter dit immunsystem og plejer din hud, og hjælper kroppen med at opretholde de normale funktioner. 

6 vare(r)

pr. side
Til toppen

Hvad gør A-vitamin?

Menneskekroppen bruger A-vitamin i mange forskellige sammenhænge. Synet, immunsystemet og huden er blandt de områder, som kan have gavn af en tilførsel af vitamin A. 

Hvad synet angår, er det typisk evnen til at se i mørke omgivelser, såkaldt natteblindhed, der relateres til A-vitamin. I kroppens immunsystem spiller vitaminerne også en rolle i forbindelse med at opretholde de almindelige funktioner. Mange oplever desuden, at tilskud med A-vitamin er styrkende for huden, og det kan være gavnligt mod akne. A-vitamin er også befordrende for vedligeholdelsen af slimhinderne.

Vitaminer er vigtige for menneskekroppen, og det gælder om at opnå en korrekt og balanceret tilførsel af vitaminerne gennem kosten og eventuelle kosttilskud. Netop derfor bør du også være opmærksom på grænseværdierne for alle kosttilskud, du indtager.

A-vitamin er generelt nem at få gennem den almindelige kost, så der er god grund til at lægge mærke til de angivne grænseværdier. Mangel på vitaminer kan være skadeligt, men det kan også virke uhensigtsmæssigt, hvis man får for mange af de stoffer, som vitaminerne indeholder.

De anbefalede mængder kan variere, og det kommer blandt andet an på, hvor gammel du er, og hvad dine kostvaner er. Hvis du er i tvivl om, om du har brug for at spise et kosttilskud, og i givet fald hvor meget, er Fødevarestyrelsen altid et godt sted at kigge. 

Hvad indeholder A-vitamin?

Vitamin A findes i rigtig mange forskellige fødevarer. Med en sund og varieret kost med mange grøntsager er det ikke særlig svært at dække kroppens naturlige behov for A-vitamin. Med normale kostvaner er det meget sjældent, at man oplever decideret mangel på A-vitamin.

Der er både kød, fisk, grøntsager og enkelte mælkeprodukter, som indeholder A-vitamin. Grøntsager som broccoli og gulerødder er for eksempel righoldige på A-vitaminer. Det samme er batater, de såkaldte søde kartofler, som mange også kender. Spinat og græskar kan også tilføje en god del A-vitaminer til kosten.

For kødvarernes vedkommende er det hovedsagligt lever, der er tale om. Lever fra både okse, gris og fjerkræ indeholder ganske meget A-vitamin. Det samme gør fiskelever i almindelighed. Men torskefisk er i en kategori for sig selv i denne sammenhæng. Den såkaldte levertran har været brugt som kosttilskud i århundreder, selvom man først i det 20. århundrede fandt ud af, at olie fra torskens lever er velegnet til at forebygge vitaminmangel. 

Hvis du indtager fødevarer som en del af den daglige kost, der indeholder mange A-vitaminer, bør du være opmærksom på ikke igennem længere tid at overskride den anbefalede daglige dosis. Indtager du A-vitamin som gravid eller ammende, anbefales det også typisk at lægge godt mærke til de mængder af de forskellige stoffer, der indgår i kosten og de eventuelle kosttilskud. Når du køber et kosttilskud, fremgår den anbefalede dosis altid på selve produktet.

A-vitamin i kapsler og tabletter

Er du interesseret i et kosttilskud med vitamin A, kan du med fordel starte her, og se de spændende produkter i sortimentet. For eksempel kan du overveje A-vitamin til din hud eller mod akne, hvis du oplever problemer. Mange, der køber A-vitamin, lægger vægt på de gavnlige effekter for huden. Og faktisk bruges A-vitamin også i en del hudplejeprodukter, hvor det kendes som retinol. Retinol er et af de helt essentielle indholdsstoffer i det A-vitamin. 

Her i sektionen kan du få et nemt overblik over alle vores specielle varer med netop A-vitamin. De kommer fra hver deres producent, er pakket på hver deres måde, og har hver deres særlige fordele for dig som køber af kosttilskuddet. Hvis du ved, hvordan du foretrækker at få dine vitamintilskud, kan du også vælge mellem A-vitamin-kapsler og tabletter. Vil du vide mere om varerne i udvalget, kan du altid spørge os til råds.